Af en klubformands bekendelser vdr. vandrepræmien:
Der var naturligvis stor glæde at VLK Tarokklub som den første kunne hjemtage dette tinfad som Aalborg kommunes borgmester, Henning G. Jensen, havde udsat som vandrepræmie ved de årlige dyster mellem de fire jyske tarokklubber med militær baggrund.
Så meget større var græmmelsen hos VLK Tarokklubs formand, da tinfadet – ved hjemkomsten til bopælen i Randers – gled ud af sin emballage og landede på asfalten med et lille flop. Jes Andersen stod ved siden af og så meget lidt lykkelig ud.
Tinfadet havde fået nogle gevaldige bøjninger i sin form. En henvendelse til den lokale guld- og sølvsmed gav intet resultat. De turde ikke give sig i kast med opgaven "at rette tinfadet op".
Formanden henvendte sig til sekretæren i VLK, Bernt Nielsen, som kan lave alt. Det umulige tager lidt længere tid – men alt kan han lave.
Formanden for VLK Tarokklub skrev brødebetyngede breve til Formanden for Aalborg Garnisons Tarokklub og til de øvrige Formænd..
I dag må jeg konstatere, at tinfadet fremstår meget pænt. Blot er der i dets kant mærker efter asfalten på Parkvej i Randers. |