Michael Dummett – professor i Oxford (logik) har i 1980 udgivet ”The Game of Tarot” , en bog på omkring 600 sider, som gennemgår kortenes historie, udvikling mm. – og som har mange illustrationer af gamle tarokkort..
Der er beskrivelse af de forskellige varianter af tarokspillet, herunder også en nærmere omtalte af dansk tarok, i hvilken der omtales tidligere og nuværende form (det sidste med Hermansen som baggrund.
Spillekort er omtalt i Kina omkring år 969, årstallet er lidt usikkert, dog må man erkende, at spillekort er udviklet i Kina, men hvis spillekort er kommet til Europa omkring 1370, kan de kun være kommet fra islamiske områder – i hvert tilfælde er spillekort kendt i Egypten og der spilledes om penge omkring år 1400.
Det okkulte i Tarok stammer fra omkring 1780 – et kapitel er viet til omtalen af den okkulte sides opståen og udvikling.
Fremstilling af spillekort er gennemgået med beskrivelse af træsnitsteknik (blokke) med påfølgende håndkolorering, kobberstik, håndmalede mv. Ligeledes omtales de farvesymboler, der er anvendt i forskellige lande, de i dag kendte farver, spar, hjerter, ruder og klør er franske, stammer fra omkring 1440.
Tyske farver blade, agern, hjerter klokke, italienske sværd, stave, kop, mønt, i Schweitz roser, agern, skjold og klokke. Indenfor de forskellige landes serier er der forskellligheder i udformningen af f. ex. Sværd, køllerne o.a.
I Europa findes spillekort omtalt fra 1370 – i bogen henvises til 24 steder, hvor der inden år 1400 er omtalt spillekort. Tarokkortene anses for at være et europæisk produkt.
”Med et spil kort kan du spille spil, fortælle om skæbnen, lave tryllekunster eller du kan bygge et korthus. For den fjerde og mest ubetydelige anvendelse betyder det ikke noget som helst om der er noget på kortene eller ikke. Til den tredje, så er det bare nødvendigt at tilskuerne nemt kan identificere et kort, der vises dem. Det andet af de nævnte formål har vi set være reelt ukendt indtil i det 18. århundrede. Heraf følger, at en speciel kort-stok, opfundet omkring 1440, er blevet opfundet med kun eet formål, til spil.”
Der er ikke fundet nogen beskrivelser af spil med tarokkortene før midten af det 17. århundrede.
Blandt litteraturhenvisninger findes bl.a.
Stuart R Kaplan: The Encyclopedia of Tarot – New York 1978
Sylvia Mann: Collecting Playing Cards, 1966
E.S. Taylor: The History of Playing Cards, London 1865
Jacquelin Gringonneur fik i 1392 betaling for 3 pakker kort – nogle af disse findes på Bibliotheque Nationale i Paris – men flere forfattere mener, at disse kort er af senere dato .
Prins Francesco Antelminelli Castracani Fibia (1360-1419) hans kones far havde lanceret spilet Tarocchino i Bologna, og nogen har ment,at prinsen skule have opfundetTarokspillet, men der har nok været tale om en lokal variant. Der findes et portræt i Bologna af prinsen (med tarokkort), men det menes på grund af maleriets teknik mv., at billedet er senere, fra sidste halvdel af 17. århundrede. Plazzo Fibia, 14 Via Gellara, Bologna) (billede i bogen)
Et andet billede, et vægmaleri, fra ca. 1440, forestillende nogle damer, som spiler kort, findes i Palazzo (Casa) Borremero i Milano.
Tarokspillet er startet i Italien – der var 4 varianter, Ferrara, Milano, Bologna ogFlorens, i Bologna ed 62 kort, i Florens (Minchiato) 97, Og senere finder man Sicilien med 63
I Frankrig begynder spilet i begyndelsen af 16. århudred – beskrivelse af spilet fra 17. århundrede – der anføres 2 versioner af spillet.
Mellem 1730-1830 spilledes Tarok ikke bare i Italien, Tyskland, Østrig og Schweiz mv., men også i Nederlandene, Danmark, Sverige og Rusland
Der er i bogen 7 sider om dansk Tarok, der henvises til Spillebogen fra 1868 og han omtaler et skrift, som må være Bendz, som han daterer til ca 1870, men det var jo fra omkring 1840. Videre anfører han Wolff og Hermansen (1926) – omtaler faktisk de specielle kort, som Hermansen fik fremstilet under krigen.
Der er beskrivelse af dansk tarok fra midten og sent i 1800-tallet samt fra 1900-tallet, den sidste baseret pp Hermansen.. Der er dog ikke refereret helt korrekt i afsni t om reglerne. En lille bemærkning er der plads til: ”It is reliable reported that a small circle of Tarok players continues to survive in Copenhagen, and this has now been definitively confirmed”. Det må være noget, han har fået at vide af mr John McLeod, men det er jo ikke helt korrekt.
” The Danish game is the only living descendant of the once widely played version of three-handed Tarok with 78 cards originally develloped in Germany.. The Danish game, in its later form, represents one particular evolutionary path, which in many respects a re- turn to earlier models: the announcement of Tout and Nolo have been suppressed, and even an unannounced Nolo has a diminished importance, the greater part of the interest of the game lying in the achievement or prevention of Pagat or King ultimo. It is fortunate that the tenacity in Denmark has preserved this type of Tarot game fro the extinction that has overtaken certain others, such as Minchiate, to be described inpart III. The remarkable fact is, however, that there seems to be very few types of Tarot game that have no representative played somewhere still; not many of the chapters of this book devoted to account of games contain only games that are not longer played.”
Det er ret voldsomt at se, hvor mange forskellige kortspil, som registreres i denne bog, der er spil med vort kendte 78-kort spil, men vi finder også spil med 62, 63 97,36, 54, 40, 103, så udvalget er stort.