Stiftet 17. december 1973
Formand: Jens P Brix Pedersen
E-mail: Jens Peter Brix
Næstformand: Uffe Uhler.
Antal medlemmer: 24
Spillested: Aalborg Kaserne
Aalborg Garnison Tarokklub har spilledag på onsdage i ulige uger.
Sæsonen går fra medio august til ultimo maj.
Vi møder kl. 12.30 og lægger ud med en let frokost. Gennem flere år har garnisonskommandanten velvilligst stillet ypperlige lokalefaciliteter til rådighed for os på Aalborg Kaserner, og køkkenets ”tjenende ånder” præsterer deres yderste, for at vi skal føle os godt tilpasse, når vi gæster stedet.
Klubben har 24 medlemmer, der alle med stor iver dyrker fællesskabet om det ædle kortspil.
Seneste arrangementer:
29. marts 2017: AGT spillede imod VLK
21. oktober 2016: Dansk mesterskab for klubber hos BVT
16. oktober 2015: Dansk mesterskab for klubber hos KTK
24. oktober 2014: Dansk mesterskab for klubber, arrangør: AGT
23. april 2014: AGT spillede imod VLK
25. oktober 2013: Dansk mesterskab for klubber hos DKT
27. april 2013: AGT spillede imod VLK
4. oktober 2012: Dansk mesterskab for klubber hos HjT
6. oktober 2011: Dansk mesterskab for klubber hos VLK
8. oktober 2010: Jyske mesterskaber hos FFT
2009: Jyske mesterskaber hos AGT
2008: Jyske mesterskaber hos HjT
2007: Jyske mesterskaber hos VLK
2006: Jyske mesterskaber hos FFT
2005: Jyske mesterskaber hos AGT
2004: Jyske mesterskaber hos HjT
8. oktober 2003: Jydsk Taroktræf hos VLK
S. E. Christensen, AGT, bliver individuel vinder
AALBORG GARNISONS TAROKKLUB VEDTÆGTER
AALBORG GARNISON TAROKKLUB er stiftet den 17. december 1973. Klubbens hjemsted er Aalborg Garnison.
Formål:
Klubbens formål er at fremme kendskab til kortspillet TAROK, at arrangere tarokspil for klubbens medlemmer, samt at danne rammen om tarokturneringer med deltagelse af andre tarokklubber Klubben er udelukkende selskabelig og må aldrig blive formuende.
Medlemmer:
Som medlemmer kan optages personer, bosiddende i Nordjylland og fortrinsvis sådanne, som enten har eller har haft tilknytning til Aalborg Garnison eller har/har haft samarbejdsrelationer til garnisonen og/eller Totalforsvaret. Nye medlemmer kan optages efter indstilling fra et medlem og godkendelse af bestyrelsen og mindst 3 medlemmer. Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem, der efter bestyrelsens og mindst 5 medlemmers skøn ikke lever op til de krav, der stilles til et medlem.
Generalforsamling:
Ordinær Generalforsamling afholdes i januar måned.
Dagsorden:
1. Formanden aflægger beretning
2. Kassereren orienterer om klubbens økonomi og kassebeholdning
3. Behandling af indkomne forslag
4. Valg af bestyrelse og suppleant
5. Fastsættelse af årskontingent
6. Eventuelt
Ekstraordinær Generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst to ugers varsel. Endvidere kan 1/3 af medlemmerne kræve, at bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling. Med indkaldelsen skal følge dagsorden.
Bestyrelse:
Klubben ledes af en bestyrelse, der i princippet består af en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær. Der kan være sammenfald mellem bestyrelsesmedlemmer. Mindst et bestyrelsesmedlem skal være eller have været tjenstgørende på Aalborg Kaserner eller Flyvestation Aalborg.
Kontingent:
Årskontingentets størrelse fastsættes af Generalforsamlingen.
Spillested:
Aalborg Garnisons etablissementer.
Vedtægtsændringer:
Vedtægtsændringer kan kun vedtages på en generalforsamling og kræver almindelig stemmeflerhed af de tilstedeværende medlemmer.
Nærværende vedtægter er vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 1. juni 2022 og erstatter vedtægter af 18. august 2010.
AGT Billeder